HUSORDEN 2010
1. VELKOMMEN TIL HASLETOPPEN
Som (ny) ejer/lejer er der ofte spørgsmål som trænger sig på. Med denne folder håber vi, at kunne besvare disse. Folderen er samtidig den gældende husorden for Ejerforeningen Hasletoppen.
1.1. Beboeroplysninger. Ejerforeningen skal bruge en række oplysninger til vores beboerkartotek, bl.a. af hensyn til stamkort, opkrævningsservice mm. Nye beboere skal derfor udfylde et oplysningsskema. Hvis du ikke fik det udleveret af ejendomsmægleren i forbindelse med købet, kan du få det udleveret hos kassereren eller formanden.
1.2. Bebor oplysningerne kan også indtastes fra ejerforeningens hjemmeside: www.Hasletoppen.dk
1.3. Fraflytning. Ved fraflytning har ejerforeningen behov for kontaktadresse af hensyn til efterbetalinger o.l.
2. ALMINDELIGE HENSYN
2.1. Eftersom vi bor i små lejligheder tæt på hinanden, er det nødvendigt at tage en smule hensyn. Nogen lejligheder er desuden meget lydt. Da her bor en del studerende, kan det være upopulært fx at spille høj musik – ikke kun i dagtimerne og eksamensperioderne.
2.2. Skal du holde fest, eller ved du at der larmes på et bestemt tidspunkt, er det vores oplevelse at Hasletoppens beboere oftest er forstående, hvis de får besked på forhånd.
2.3. Oplever du lydgener el. lign. fra din nabo, løses de oftest bedst hvis du selv tager en uformel og venlig snak med vedkommende. En klage til bestyrelsen vil betyde, at bestyrelsen retter henvendelse til pågældende og officielt henstiller, at husordenen overholdes.
3. VASKEHUS
3.1. Vaskehuset kan benyttes af alle Hasletoppens beboere.
Du skal reservere vasketid på sedlen i vaskehuset, når du ønsker at vaske. Respektér venligst andres tider og hvornår din tid udløber! (Brug nedenstående vejledning som tommelfingerregel). Hvis du alligevel ikke ønsker at benytte reservationen, bedes du slette den hurtigst muligt.
3.2. Reservér kun en vaskeperiode ad gangen på en maskine. Bloker altså ikke vaskemaskinerne i fx 4 (2*2) timer i dagtimerne. Vi er 41 lejligheder om 2 vaskemaskiner, så tag venligst dette hensyn.
3.3. Til vaskemaskinerne og tørretumblere kan benyttes 1, 2, 5, 10 og 20 kroners mønter. Tørretumbleren kører op til 130 min. Og tager ca. 110-130 min afhængig af mængde tøj og program (Frit valg mellem 8 programmer). 1*tørretumbel koster DKK 15,00.
Vaskemaskinerne kører ca. 40 min v/ 40 grader og optil 120 min v/ 60 graders vask. (Frit valg mellem 8 programmer). 1*vask koster DKK 10,00.
3.4. Retten til vasketiden bortfalder, hvis du ikke benytter den i løbet af de første 15 minutter.
3.5. Benytter du bøjle-BH, skal bøjlen tages ud eller vaskepose benyttes!
3.6. Tørrepladsen er ret begrænset i vaskehuset. Derfor bør du straks tage det, når det er tørt. Under alle omstændigheder indenfor 24 timer. Derefter må det fjernes og lægges i glemt tøjkurven i gangen. Kurven tømmes den 1. i hver måned.
3.7. Hvis der opstår problemer med en af vaskemaskinerne, skal du kontakte et af bestyrelsesmedlemmerne. Beskeder på whiteboardtavlerne i vaskehuset er ikke nok.
4. RENGØRING AF VASKEHUS
4.1. Rengøringstjansen udliciteres årligt af bestyrelsen.
4.2. Vaskehuset gøres rent ugentligt og aflønnes pt. med 100,- pr. gang.
4.3. Kontakt bestyrelsen, hvis du Ønsker rengøringstjansen i næste periode/ år.
5. ARBEJDSDAG
3 gange årligt afholder vi arbejdsdag, hvoraf den ene dog kun er en ½. Formålet er at klargøre Hasletoppens fællesfaciliteter til sommer og vinter, men det sociale samvær er mindst lige så vigtigt. Hvis du er forhindret i at deltage, opkræves – i overensstemmelse med vedtægterne - et vederlag på pt. 400,- og 200,- for den halve arbejdsdag.
6. Haven/fællesområderne
6.1. Hasletoppen har ingen fast havemand, så beboerne opfordres til selv at passe bede mv. omkring din lejlighed.
6.2. TEREASSER.
Som det fremgår af vedtægterne, må der ikke etableres egne haveanlæg, da udendørsarealerne er fællesareal. Bestyrelsen har dog accepteret udvidelse af eksisterende terrasseområder ud fra følgende retningslinjer: Udvidelsen skal ske langs husmuren, ikke udad. Samtidig må der, på siden der vender mod Ungbo (Ryvej 30), opsættes læhegn i stil med de eksisterende ved nr. 36n-u. Af hensyn til et ensartet og harmonisk udseende forudsættes disse opført ved alle terrasser på strækningen.
7. POSTKASSER
Udover postvæsenets ”Ingen reklamer” –skilt samt Tænks ”Nej tak til gratis aviser”, må der ikke påklistres andet. Disse fås på nærmeste posthus, eller via internettet.
Navneskiltene på postkasserne skal være ens. Bestyrelsen ejer til dette formål en dymo-skriver. Henvend dig til et bestyrelsesmedlem, for at få dit navn på postkassen.
8. SNERYDNING
Alle sørger selv for at rydde sne og salte ud for egen bopæl. Snerydning skal finde sted snarest muligt efter snefald, og senest kl. 0700 på hverdage. Færdselsarealerne ryddes i det omfang, færdslen kræver det. Undlades dette vil det af hensyn til post, renovation m.v. blive gjort for den enkelte beboers regning
9. FÆLLESAREALER
Alle udendørsarealer er tilgængelige for alle.
Hasletoppen ejer 3 røde haveborde, der står til beboernes rådighed.
10. P-PLADSER
P-pladser som er forsynet med skilte, er udlejet og du bedes undlade at benytte disse. Hvis du ønsker at leje en p-plads (kr. 50,- pr. måned) og være sikker på en p-plads, kan du henvende dig til kassereren.
11. CYKLER
De er desværre ikke plads til samtlige cykler i cykelskuret, så tag hensyn når du stiller din cykel andre steder. Har du en gammel cykel du ikke bruger mere, kan bestyrelsens storskraldansvarlig være behjælpelig med bortskaffelse.
12. FYRRUM/VÆRKSTED
Det er muligt at benytte fyrrummet som værksted. Nøgle kan lånes hos bestyrelsen.
13. FORSIKRING
Hvis der opstår bygningsskader, bedes du kontakte bestyrelsens forsikringsansvarlige eller rette henvendelse til formanden.
14. AFFALD
14.1. Der er opstillet containere til almindeligt affald og aviser. Se mere på www.aakv.dk. Rekvirér evt. “Reklamer Nej Tak” -skilt på posthuset – det kan også afhjælpe mængden af papiraffald.
14.2. Papkasser fylder. Riv dem i stykker, skil dem ad osv., tramp på dem og put dem dernæst i containerne.
14.3. Miljøfarligt affald: Kontakt storskraldansvarlig og følg pågældendes anvisninger vedr. opbevaring ind til bortskaffelse.
Storskrald: Kontakt storskraldansvarlig og følg pågældendes anvisninger vedr. opbevaring ind til bortskaffelse.
Byggeaffald: Skal du selv sørge for at bortskaffe.
Se i øvrigt nærmere på opslag i vaskehuset.
15. OPBEVARING AF HAVEMØBLER MM.
Om vinteren har du mulighed for at få opbevaret havemøbler i depotet over fyrrummet og i skuret. Dog skal der kunne være plads til ejerforeningens haveborde. Kontakt et medlem af bestyrelsen.
16. HUSDYR.
16.1 Er tilladt såfremt det ikke er til gene for andre/ dine naboer.
16.2 For hunde gælder desuden, at der ikke ligger hunde efterladenskaber på græsplæne, terrasse samt gårdanlæg samt øvrig fælles areal i det hele taget.
16.3 Der henstilles til der heller ikke efterlades efterladenskaber ved og omkring Hasletoppens areal. – Der henvises til parken.
16.4 Hunde holdes i snor på og omkring Hasletoppens område.
16.5 For katte gælder desuden, at de skal være SYNLIGT øre mærket.
16.6 Katte med usynlig chip (i nakken), kan ejer opkræves for udgifter i forbindelse med indfangning samt transport til DDÅ og evt. aflivning.
16.7 Katte skal være kastreret/ steriliseret.
16.8 Så vidt det er muligt gælder desuden, at der ikke ligger katte efterladenskaber på græsplæne, bede, terrasse, gårdanlæg samt øvrig fælles areal i det hele taget.
16.9 Ejer af husdyr som forårsager skader og/ eller afmærker territorium vil modtage erstatningskrav herom. (Det er ejeren af lejligheden som i sidste ende vil være erstatnings ansvarlig).
16.10 Katte som ikke er øremærkede og neutraliserede kan blive indfanget med henblik på aflevering hos Dansk Dyreværn Århus. Såfremt der hos DDÅ ikke er plads til katten, kan de vurdere, at aflivning er nødvendig.
17. HASLETOPPENS COMPUTER NETVÆRK OG WWW.HASLETOPPEN.DK
På Hasletoppen er der dannet en netværksforening, som er en underdel af ejerforeningen, som via sit eget lokale netværk tilbyder internetopkobling til favorable priser. Hvis du er interesseret i at blive opkoblet, bedes du kontakte formanden eller netværksadministrator. Se nærmere på hjemmesiden.
18. VEDTÆGTER
Hasletoppens vedtægter har du forhåbentlig har fået af din advokat i forbindelse med køb af lejligheden. Vedtægterne kan desuden findes på www.hasletoppen.dk eller udleveres hos formanden. Vedtægterne er gældende for Ejerforeningen Hasletoppen. Hvor disse ikke belyser et spørgsmål, er normalvedtægterne for ejerforeninger gældende.
19. SANKTIONER
I yderste konsekvens kan ejerforeningen pålægge en ejer at fraflytte lejligheden, jfr. Ejerlejlighedsloven § 8.
20. GENERALFORSAMLING
Hasletoppen afholder årligt en ordinær generalforsamling i januar/februar. Skriftlig indkaldelse sker senest 14 dage før – til den enkelte lejligheds ejer. Forslag til dagsordenen skal afleveres til formanden, senest 8 dage før generalforsamlingen afholdes.
21. BESTYRELSEN
Se den siddende bestyrelses sammensætning og ansvarsområde på www.hasletoppen.dk.
Vi håber, at denne folder har bragt klarhed over evt. spørgsmål. Hvis du har flere spørgsmål eller forslag omkring Hasletoppen, er du altid velkommen til at kontakte bestyrelsen.
Vi byder dig endnu engang velkommen til Hasletoppen og håber, at du vil føle dig velkommen her.
Med venlig hilsen
Bestyrelsen.